Høkerforeningens formænd igennem de sidste 50 år

Børge Willumsen, Henning Andersen, Egil Petersen, Knud Smollerup, Helmuth Ewers, Jørgen Albertsen, Jan Wybrandt, Kjeld Lindhardt.

Formand Jan Wybrandts festtale til Høkerforeningens 200 års jubilæum, Lørdag d. 19. august 2017.

Høkerforeningens bestyrelse ved 200 års jubilæet på d’Angleterre. Fra venstre ses: Mogens Bøttner, formand Jan Wybrandt, Kjeld Løfvall Lindhardt, næstformand Finn Wiinberg og Hans-Henrik Rasmussen. Kilde: Høkerforeningens arkiv.

Høkerforeningen er i live og har tilpasset sig de opgaver og forventninger, der måtte være i de kommende år. Foreningens økonomi hviler i dag primært på driften af ejendommen i Lipkesgade/Classensgade. Igennem det sidste årti er der foretaget store investeringer i at modernisere ejendommen og sikre den langsigtede drift.

En stolt høkerbestyrelse poserer i jubilæumsåret 1942 foran stiftelsen i Lipkesgade. Kilde: Høkerforeningens arkiv.

I 2017 er slagterbutikken tilpasset kundernes behov og sortimentet er udvidet. I dag er det en helhedsoplevelse for kunden. Nu er det kundernes samlede måltid der har fokus. Slagter Friis, Falkonér Alle 27 på Frederiksberg er et godt eksempel på denne udvikling.

Mange troede nok ikke deres egne øjne og ører, da de første efterretninger om selvbetjeningsbutikkernes overdådighed nåede vore breddegrader i 1940’erne. Kilde: Fossat 2011.

Høkerforeningens fastelavnsfest fandt sted i læsestuerne i stiftelsen i Lipkesgade. Alle skulle møde udklædt! Kilde: Høkerforeningens arkiv.

Et høkerægtepar i første halvdel af 1900-tallet, trygt installeret i Stiftelsen. Kilde: Høkerforeningens arkiv.

Gullaschbaroner. Selv høkere faldt for fristelsen for at tjene penge på krigen.

Tegning af „Høker Jensens fødselsdag 1914 og 1915“ fra Blæksprutten 1915.

Gullaschbaroner. Selv høkere faldt for fristelsen for at tjene penge på krigen.

Tegning af „Høker Jensens fødselsdag 1914 og 1915“ fra Blæksprutten 1915.

Høkerforeningen fulgte nidkært enhver politisk udvikling, der kunne få betydning for standen. Her er det begyndelsen til den endelige næringsfrihed i 1857.

Kilde: Høkerforeningens arkiv.

Lavsorganiseringen havde set med myndighedernes øjne ikke mindst den vigtige funktion, at den sikrede tilgang til faget af uddannet og eksamineret arbejdskraft. Datidens magtfulde „finansminister“, Anders Sandøe Ørsted i Danske Kancelli, vendte dog tommelfingeren ned til forslaget, og ideen om et egentligt høkerlav var dermed manet i jorden.

Kilde: Christian Albrecht Jensen, Public domain, via Wikimedia Commons.

Københavns Borgerrepræsentation bevilligede pengene til opførslen af den ny Kødbyen (som vi kender den i dag) i 1934 – og den stod færdig året efter. Billedet er fra ca. 1935. Kilde: Steffen Linvad.

Stavnsbåndet ophæves, 20. juni 1788. Billedet viser dokumentets sidste side med kong Christian VIIs underskrift.
Kilde: Wikipedia, Tom Jersø.

Den enevældige kongemagt lagde fundamentet gennem de fremsynede landboreformer, der frisatte tidens vigtigste samfundsgruppe, bondestanden, og dermed påbegyndt århundredets vigtigste forandringsproces.

Maleri: Frederick VI, Konge af Danmark og Norge, 1808. Kilde: Rosenborgslot og Wikipedia.

Københavns Borgerrepræsentation bevilligede pengene til opførslen af den ny Kødbyen (som vi kender den i dag) i 1934 – og den stod færdig året efter. Billedet er fra ca. 1935. Kilde: Steffen Linvad.

Som regel blev viktualieforretninger drevet af en høker og hans medhjælpende ægtefælle, der ved siden af forretningen også passede hjem og børn. Dagmar Wiinberg (billedet) på Ny Carlsbergvej var dog en undtagelse. Billedet er fra 1912. Privatfoto.